Referencer

Hos MesterByg har vi mange års erfaring i byggebranchen og bruger dagligt vores kvaliteter på at udforme huse der kan rumme dig og din familie.

“Gjorde det muligt”

Vores samarbejde med MesterByg har været rigtigt godt. Fokus har fra MesterBygs side været at levere huset efter vores ønsker hele vejen igennem.

Byggeprocessen har været effektiv og MesterBygs erfarne og professionelle håndværkere og underentreprenører har udført et flot stykke arbejde og leveret vores drømmehus, hvor finish og kvalitet er i top. Vi er tilfredse med byggeprocessen og indsatsen fra både håndværkere og arkitekt og ikke mindst byggeledelsen i MesterByg.  

De steder, hvor der undtagelsesvist har været nogle småting samt ‘last-minut-decisions’ er det blevet professionelt håndteret undervejs med fleksibilitet og omstillingsparathed, og vi vores ønsker har været i fokus. 

MesterByg gjorde det muligt for os at bygge et hus i Midtjylland, mens vi delvist boede i København og var udstationeret til Afghanistan, så trods omstændigheder med lang afstand og med den meste kommunikation på mail og pr telefon lykkedes det hele.

MesterByg leverede et nøglefærdigt byggeri på imponerende seks måneder trods byggeriets udførsel i vinterhalvåret.

Vi er meget tilfredse og føler os trygge ved at henvende os til MesterByg, hvis der dukker noget op.


“God dialog om mulige løsninger”

Helt fra starten har byggeprocessen været en god oplevelse. Samarbejdet med MesterByg har fungeret rigtigt godt. Vi har haft en god dialog om mulige løsninger og materialevalg og i samarbejde fik vi lagt en god plan for byggeriet. Erik Laursens rådgivning har i den forbindelse været præget af troværdighed og ordentlighed og det gode samarbejde med byggeledelsen i MesterByg er en af grundene til, at vi ville vælge MesterByg, hvis vi skulle bygge hus igen.

Under byggeprocessen foretog vi flere ændringer af de valg, vi havde truffet før byggeprocessen gik i gang. Her har MesterByg været meget fleksibel og vores ønsker er blevet imødekommet hele vejen.
Netop fleksibilitet har været kendetegnende for samarbejdet med MesterByg.

Vi fulgte nysgerrigt byggeriet næsten dagligt og håndværkerne har været meget imødekommende og derfor har det været en fornøjelse af følge byggeriet af vores hus. MesterByg har et godt team af dygtige håndværkere. Den håndværksmæssige kvalitet er i top og håndværkerne har fundet gode løsninger i alle rum. I afslutningsfasen var det kun småting der skulle udbedres. Dette har MesterByg hurtigt taget hånd om til vores fulde tilfredshed.

Byggeriet gik i gang i september og det har været helt uproblematisk at bygge hus med MesterByg i vinterhalvåret. Huset er blevet bygget efter vores ønsker og vi føler, at vi har haft stor valgfrihed. Derfor føler vi i dag at vi står med præcis det hus vi havde drømt om. Huset stod færdigt til aftalt tid og til vores fulde tilfredshed.

Vi er rigtig glade for vores nye hus og for at vi valgte MesterByg til at stå for byggeriet og kan klart anbefale MesterByg til andre med ønske om at bygge hus.


Fra første møde med Jesper fra MesterByg, havde vi en rigtig god mavefornemmelse og vi fandt ret hurtigt ud af at MesterByg var firmaet som skulle bygge vores nye drømmehus. Jesper var fra start utrolig lydhør i forhold til vores tanker og idéer med huset, og der kom gode samt konstruktive forslag og løsninger på bordet. Gennem processen med at få huset tegnet og planlagt oplevede vi stor fleksibilitet og et godt samarbejde med Jesper og hans arkitekt. Selve byggeprocessen forløb godt, alt virkede planlagt og koordineret og der var et rigtig godt samarbejde mellem håndværkerne fra MesterByg, samt de faste eksterne håndværkere. Vi var på byggepladen hver dag og hver gang blev vi mødt med et smil og spørgsmål var der altid plads til at svare på. 

Huset stod færdig som aftalt med en høj håndværksmæssig kvalitet og vi er meget tilfredse med forløbet.

Vi vil til enhver tid anbefale Jesper og MesterByg.

Torben Grue

Hos MesterByg følte vi os trygge lige fra starten af processen. Vi oplevede gennem en positiv og dynamisk dialog, at blive vejledt både økonomisk, æstetisk og praktisk. Kommunikationen var overskuelig, da der kun var et led i samarbejdet med entreprenøren. Vi kan varmt anbefale MesterByg til andre.

Mvh Maria og Jakob

Adresse

  • MesterByg
  • Stigbjergvej 15
  • 7330 Brande

Kontakt